Dansk Backgammon Forbund
Postboks 42
5100 Odense C
Tlf. 31 39 27 91 (Hverdage 10-15, torsdag lukket)
Fax. 70141204
Dansk Backgammon Forbunds Butik
 Menu
 Medlemskab
 Regler og tips
 Debat
 Rating
 Holdturneringen
 Pokalturneringen
 Turneringer
 Historik
 Kampe
 Download
 Om DBgF
 Gammon
 Links
 Spil på nettet
 Turneringer
 DBgF klubber
 Software
 Forbund
 Info sider
 Link til DBgF
Facebook
Bliv medlem af DBgF's gruppe på Facebook!
 Gammon 115



 Nordic Open
Nordens største backgammon turnering. Afholdes hvert år i påsken. Se mere på vores hjemmeside
www.nordicopen.dk
 DBgFs butik
Besøg DBgFs webbutik. Butikken har en masse spil, terninger, bøger og andre backgammon relateret artikler. Alt sammen til en god pris.
Butikken
 Nyheder
Holdturnering 2010-11, registrering er i gang
28.07.2010 11:14
af Karsten Bredahl p.v.a. TU


DBgFs flagskib, holdturneringen, gør atter sit indtog i verdens bedste backgammonnation, som netop har kåret sin 5. verdensmester...
Læs venligst INVITATIONEN og sørg for, at dit hold bliver tilmeldt.  
....og Danmark fik sin 5. Verdensmester!
18.07.2010 21:29
af Kenny Nissen

Lars "Buster" Bentzon har netop besejret Ricardo Malas fra Spanien 25-9, og kan derfor kalde sig verdensmester et helt år.

Stort tillykke til Buster og dansk backgammon!  
Breaking news fra VM i Monte Carlo
18.07.2010 12:33
af Kenny Nissen

Lars "Buster" Bentzon har spillet sig i VM-finalen, med en sejr på 23-16 i semifinalen over Pia Jeppesen.

I finalen skal han møde spanieren Ricardo Malas i en kamp til 25.

Kampen starter ca. kl. 14.30, og kan følges live her: http://www.ustream.tv/channel/world-backgammon-championship-2010

Kom så Buster!  
Dansk Pokalmester i backgammon 2010: 90eren
19.06.2010 23:49
af Karsten Bredahl

Fusionen mellem 90eren og de forhenværende (ikke gamle!) danmarksmestre fra Hackenbusch endte op i et eventyr med lykkelig afslutning (ellers var det jo ikke et eventyr!), idet de sympatiske herrer i dag kronede en stor præstation ved at spille sig til tops i DBgFs sekunda-flagskib, Pokalturneringen for hold, som i år under et nyt format blev besøgt af hele 63 hold, som ønskede at prøve den nye struktur med 2 x 3 kampe til 7 point med mulighed for en snakkekamp i tilfælde af 3-3.

Alle gutterne fra Vinstuen på Frederiksberg endte hver især op med en positiv score og i alt 27-9 for holdet, som dermed understreger enhver tvivl om, hvem der var pokalturneringens bedste hold!
Vejen til guldet gik gennem Post Mortem, Hatten IV, Lødigt, Soirée Dansante, Kolding og i finalen turneringens anden helt store overraskelse: de alt andet end stumme drenge fra Easy Take, som endte med en score på 19-13.

Vinder: 90eren (De 3 herrer omkring pokalen)
Runner-up: Easy Take



Der blev samtidig afholdt en sideturnering, Dansk Pokalpot, som i det 28 ’mand’ store felt fik en ren kvindelig finale, idet Taus Bøytler mødte Majken Johansen …. i den ene semifinale med minimal succes trods mange rigtig gode rul, og Vinni Gertsen tog sig kærligt af den forhenværende nordiske mester og vicedanmarksmestrene fra Nemos bedste kort, Thomas Jespersen.
Finalen blev vundet af Vinni Gertsen, som på den måde tilføjede titlen som Pokalpot-champion til sit visitkort, som også lige har fået tilføjet titlen ’mormor’.

Tillykke til mormor og de øvrige vindere.
Slutteligt kan vi vise et lille klip fra Easy Takes sidste rul i snakkekampen mod de forsvarende pokalmestre fra Rulle Marie, som ikke havde en chance i semifinalen trods en heldig 3-3'er.
Det er ganske interessante samtaleemner, som kan dukke op under en backgammonkamp…



Pokalpot-champion: 69 Vinni Gertsen
Runner-up: 2131 Majken Johansen
Semifinalister: 3032 Thomas Jespersen & 6472 Taus Bøytler

Og tillykke til det danske landshold i fodbold, som kronede en god backgammondag på Phønix, hvor DBgF havde arrangeret, at der blev sunget nationalsang under præmie-overrækkelsen!

Tak for god ro og orden fra turneringslederen.
Mvh Karsten Bredahl  
Følg Danmarks 8 bedste pokalhold 19. juni
12.06.2010 01:02
af Karsten Bredahl, p.v.a. Turneringsudvalget

Så er de sidste 8 hold klar til finalerunden på Phønix (kælderen som sædvanlig):

Kvartfinale 1:
Hatten I (seeded 18)
vs
Easy Take II (seeded 26)

Kvartfinale 2:
Rulle Marie (seeded 12)
vs
Nemesis (seeded 5)

Kvartfinale 3:
Nemo (seeded 2)
vs
Kolding (seeded 28)

Kvartfinale 4:
Soirée Dansante I (seeded 14)
vs
90eren (seeded 23)

TILSKUERE SØGES...
Kom og følg med og støt op om finalerunden ved at deltage i den traditionelle

Pokalpot 2010

Læs yderligere detaljer under "nyt fra TU".

Med venlig hilsen
Turneringsudvalget  
DM Doubles 2010
03.05.2010 11:35
af Karsten Bredahl

Mads Peter Andersen & Michael Valeur-Bosse vandt titlen som det bedste par i den stærkeste backgammonnation i verden!

Efter en herlig weekend med regn og sol, dans og jokere kunne et nyt sæt Danmarksmestre i DM Doubles kåres efter mere end 450 matches til 9 points i hyggelige omgivelser på den meget velegnede lokation til formålet, River Club.
Hele 43 deltagende par prydede arrangementet med deres deltagelse i DM Doubles, hvor et nytænkt format med ratingkorrektion havde set dagens lys og skulle ’testes af’, hvilket blev gjort med stor succes.

Efter dag 1 lå de stærke par,Thomas Jespersen/Morten Lylloff og Onkel Mogens/ Nevø Henrik (begge Løber), på duksepladserne, men efter en dårlig stime om søndagen var begge par sat af hvad angik guldræset, og det lå pludselig i hænderne på drengene fra Darwins Descendants, Henrik Olsen/Kim K. Jensen, som kunne afgøre tingene selv med 16 point, hvilket var et forspring på 2 point ned til det par, de skulle møde i sidste runde, og som skulle vise sig at være både søndagens og turneringens bedste, Bosse/M.P., som havde brug for at vinde begge opgør for at ende øverst på podiet. Det skete og missionen for KBgK’ernes grundstamme var således fuldendt.
3. pladsen blev et opgør mellem 3 par men endte i hænderne på 2 skrappe topspillere fra vinderholdet i hold-DM, 'Mik' Larsen/Steen Grønbech.

Se slutstillingen HER og individuelle resultater HER.

Turneringslederne Schou/Bredahl, TU/DBgF og værterne fra River Club (som ydede en fantastisk indsats over hele weekenden) siger tillykke til de dygtige vindere.
  
FODBOLDSPILLER PÅ LANDSHOLDET I BACKGAMMON
26.04.2010 17:04
af Taus Bøytler

Marc Olsen, der til dagligt tørner ud for Hvidovres 1. divisionsholdshold i fodbold, er efterhånden også ved at være en skrap backgammonspiller.

Den tidligere Brøndby-spiller er på det danske landshold i backgammon, og for nyligt udgav han den første seriøse backgammonteoribog på dansk.

Alt dette og meget mere, kan du se og høre nærmere om i aften på TV2 Sport i programmet "Fodbold: Div1sionen", der vises kl. 22.00-22.30, hvor der vil være et portræt af multitalentet Marc Olsen.

Du kan se forsmag på programmet her:

http://www.kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=33798  
Skiftedag i bestyrelsen
21.04.2010 23:27
af Frederik Bentler

På Landsrådet sagde vi farvel til et par gode folk der har været en del af bestyrelsen igennem en periode, Kenny Nissen og Michael H. Sørensen. Jeg vil meget gerne på bestyrelsens vegne takke Kenny og Michael for indsatsen ! I bund og grund en indsats der gør at jeg som ny bestyrelsesformand overtager et sundt forbund, med en række fantastiske resultater og ikke mindst medlemmer !

De har selvfølgelig ikke været ene om arbejdet, og jeg vil da også gerne takke Tage, Mark og Steen for det arbejde de har lagt i DBGF frem til den 1. April 2010, men takker dem endnu mere, for at tage en tur mere med undertegnede som formand.

Jeg er meget glad for at det i ugerne op til Landsrådet lykkedes mig at overtale Pierre Lynge, Thomas Wærling og Henrik Bang til at stille op til Bestyrelsen, således at vi igen er 7 medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen består nu af et godt mix af erfarne og nye kræfter, og vi er lidt flere til at tage os af de mange opgaver der venter forude. Bestyrelsens primære opgaver det kommende år bliver følgende:

- Den nye spillelov
- Medlemsantallet skal øges med 140% over 3 år.
- Forbundets hjemmeside
- Vores medlemsblad "Gammon"


Derudover er der selvfølgelig en lang række andre opgaver og nogle af disse fremgår af referatet af vores første møde den 18. April 2010. Referatet kan læses her

Jeg glæder mig meget til et spændende år for Dansk Backgammon Forbund og ser frem til at arbejdet med at gøre DBGF endnu mere interessant for både gamle og nye medlemmer.  
Carlsberg vinder Nordic Open 2010
08.04.2010 18:40
af Karsten Bredahl

Nordic Open fandt i sin 23. udgave mester nr. 22, og den nye 'Nordic Open Champ' blev ingen ringere end den folkelige Søren T. Larsen - også kalder Carlsberg i folkemunde - som i forvejen har en så fornem titel som 'danmarksmester i poker' på visitkortet.

Carlsberg valgte at fuldføre en god gammel tradition og vinde entry'en til turneringen via en satellit og var dermed blandt de 131 verdensklassespillere, som stillede til start i hovedturneringen, som har ry for at være den hårdeste turnering i verden.

1. runde bød på den stærke tysker Jürgen Orlowski, som har flere internationale titler på sit CV, men det generede ikke Carlsberg, og dermed var vejen banet til noget af en overraskelse for andre end de tidligere danmarksmestre, Soirée Dansante (ja, dér har Carlsberg også prøvet at ende øverst på skamlen), som sammen med Sørens smukke kone og datter fulgte ham det meste af rejsen op af et umiddelbart ubestigeligt bjerg. Sådan en støtte kan kun give gode resultater...

2. runde bød på forrige års pointtopscorer på WSOB-listen, Rida Hassan fra Egypten, og derefter kom turen til danske Jan Ebbe Jensen, som endte næstbedst i dét opgør.
At være nyvalgt formand giver ingen privilegier, hvilket Frederik Bentler, som var forrige års topscorer og tidligere holdkammerat med Carlsberg, måtte sande, og det var ikke mange points, formanden kunne sætte ind på kontoen i 4. runde mod den senere nordiske mester, hvilket kan være prisen for at være en del af et serviceorgan og ikke kun kæmpe egne kampe.
Moneyround og 5. runde (og Carlsbergs 8. kamp!) bød på ingen ringere end verdens bedste spiller, som på den internationale scene er kendt under kælenavnet Michi. Det generede heller ikke Carlsberg nævneværdigt, og så var han pludselig havnet i pengene blandt de sidste 8 backgammonspillere i feltet.
Michi kæmpede sig dog bravt tilbage i 'fighters bracket' og endte op med en semifinaleplads samt den endnu mere fortjente hæder som vinder af 'gentlemans prize' og blev dermed også en sand 'vinder'.

I kvartfinalen blev Søren heldigvis parret med en italiener, og efter forventet sejr over denne, kunne Søren så se en god gammel skandinavisk kending i øjnene, Pawel Bielewicz fra Sverige. Søren kom godt i gang med første 7pointer og foran 6-0 lignede det en form sag, men det var først i DMP, at Søren fik sat tingene på plads.
Pawel udlignede i matches ved at vinde 7-0 over Søren i kamp 2, og det var derfor først i 3. kamp, at Søren viste sin styrke og kvalificerede sig til finalen efter at vinde den 7-3.
I den anden semifinale kæmpede Michi og Falafel giganternes kamp, og her endte Falafel som den største og kunne således få fornøjelsen af at blive favorit i finalen.

Men efter 2 hurtige og nemme kampe til 7 points stod det klart for først omverdenen og kort efter også for den kasketbærende israeler med den store pondus, at Nordic Open titlen forblev dansk.

Dansk Backgammon Forbund ønsker Søren T. Larsen tillykke med det flotte resultat og titlen som Nordisk Mester 2010, som efter 11 sejre på stribe var fuld fortjent.  
DM for hold
08.03.2010 22:52
af Kenny Nissen

Lørdag den 6. marts lagde Prøvehallen i Valby lokaler til den store holdturneringsafslutning. 4-500 backgammonspillere fordelt på ca. 80 hold afviklede de sidste to runder i holdturneringen, og op- og nedrykningspladserne skulle fordeles. Samtidig var 4 hold i ilden vest for Storebælt.

I den bedste række skulle de to guldkandidater Nemo og Team Play 65 mødes i sidste kamp, så der var spænding for alle pengene. Team Play 65 trak det længst strå med en 3-1 sejr, og så kunne den store vandrepokal få ny hjemmebane, efter et år hos Soiree Dansante.

Danmarksmestre 2010: Team Play 65
Sølv: Nemo
Bronze: Team Ladbrokes Backgammon


Nye hold i Elitedivisionen: OBgK og Nemesis

I de næste uger afvikles der playoffs, der fordeler de sidste to pladser i Elitedivisionen, samt pladserne i den nye landsdækkende 1. division.

Stort tillykke til de nye danmarksmestre, og til alle oprykkerne fra 2. og 3. division.
  
 Nyhedsarkiv
 Turneringer
REGISTRERING
31.07.2010
11. Svendborg Open
Tilmeldingsfrist: 31.07.2010
07.08.2010
4. Prime Time Open
Tilmeldingsfrist: 01.08.2010
>> Invitation
14.08.2010
Viborg Open
Tilmeldingsfrist: 14.08.2010
14.08.2010
Consultation Doubles
Tilmeldingsfrist: 10.08.2010
>> Invitation
26.08.2010
21. DM for hold
Tilmeldingsfrist: 02.08.2010
>> Invitation
28.08.2010
17. DM MIX Doubles
Tilmeldingsfrist: 24.08.2010
>> Invitation
03.09.2010
Swedish Open 2010
>> Invitation
IGANGVÆRENDE
17.06.2010
Sommercup ØST- Champs
17.06.2010
Sommercup ØST- Novice
13.06.2010
Sommercup VEST
21.05.2010
Champions League
21.05.2010
UEFA CUP
AFSLUTTEDE
18.07.2010
35th World Backgammon Championship
27.06.2010
5th Portuguese Open
19.06.2010
Pokalpot
19.06.2010
19. Pokalturnering for Hold
05.06.2010
Bushers Memorial
 Top 10
Ranglisten - Rating
1. N. Bergendorff - 1282.82
2. H. Løber - 1274.08
3. T. Rex - 1271.45
4. S. Andersen - 1270.44
5. T. Jespersen - 1262.09
6. M. Daugbjerg - 1260.80
7. M. L. Larsen - 1255.67
8. B. Pedersen - 1249.08
9. M. P. Jensen - 1243.69
10. N. Skov - 1234.91

 Copyright © Dansk Backgammon Forbund 2001-2009 Kontakt Dansk Backgammon Forbund info@dbgf.dk Til sidens top  Til sidens top