 |
|
|
|
|
|
Spillestrategi
Nedenfor er en kort gennemgang af de forskellige spillestrategier, som spillerne søger hen imod. Da man
ikke altid kan styre udviklingen i et parti, kan man også betegne det som typer af positioner.
Løbespil
Med et løbespil forstås en position, hvor der ikke længere er kontakt mellem spillernes brikker. Da det
er en forholdsvis simpel spillestrategi, idet den spiller, der slår de højeste slag, vinder, er det ofte
en fordel for begynderen at søge mod et løbespil, mens de erfarne spillere søger mod mere komplicerede
typer af positioner.
Holdespil
Et holdespil er en positionstype, hvor i hvert fald den ene part har et fremskudt anker. Tag fx de to
bageste brikker for hver spiller og ryk dem fire felter frem. Så har man et holdespil. Når den ene part
spiller et holdespil, søger den anden typisk mod et løbespil. Det er ofte spilleren, der er foran i
pips, som ønsker et løbespil, mens spilleren, der er bagud i pips, forsøger at bevare holdespillet
(en spids svarer til et pip; spillerens piptal er det samlede antal felter, som spillerens mangler i
at rykke alle brikker ud af brættet). De bedste og mest almindelige holdespil er fra 21-, 20- eller
18-punktet..
Blitz
Blitzen er en positionstype, hvor formålet er at lukke modstanderen ude af spillet ved at sætte mindst
én brik på baren mod et lukket bord. I en blitz bliver der angrebet i det indre hjemland, hvor formålet
er at forhindre, at modstanderen laver et anker. I en blitz er det for angriberen derfor af mindre betydning,
hvilke indre punkter der laves. Problemet med blitzen er, at når den mislykkes, kan prisen mange gange være
høj, da det er svært at ændre spillestrategi efter en mislykket blitz. Det skyldes, at man ofte har bragt
brikker ud af spil ved at etablere de lave punkter.
Blokadespil
Blokadespil er en positionstype, hvor den ene eller begge spillere er indespærret bag en blokade med op til
seks punkter. I et blokadespil har løbespillet underordnet betydning. Faktisk er det en fordel at være bagud
i pips, da det giver en bedre timing. Den spiller, der er foran i løbespillet, er ofte tvunget til at rykke
sine brikker ind på de dybe felter. Mange gammons bliver tabt og vundet med denne spilletrategi, som kan være
meget kompliceret at spille.
Bagspil
Når det så går helt galt, kan man spille bagspil, men spil kun bagspil, når du er tvunget til det. Hvis man
på forhånd kan se, at man taber blokadespillet, kan man forsøge at få to eller tre ankre. Planen er at vente
på, at modstanderen efterlader et blot, som man kan ramme. At spille et bagspil kan være meget svært for selv
meget rutinerede spillere. Det måske vigtigste, når der spilles bagspil, er at bevare chancen for at vinde, når
man rammer modstanderens blot. Det er derfor vigtigt, at kunne lave en blokade, der kan forhindre modstanderen
i at bringe sine brikker hjem, når de bliver ramt. Timing er derfor central, når der spilles bagsspil
(god timing er, når man ikke risikerer at ødelægge sit bord).
Jo dybere ankre der holdes, desto flere skud kommer der. Men man taber også flere gammons og backgammons. For
at opnå en god timing er det mange gange en god idè, at spille uden 24-punktet som holdepunkt. Derfor mener
mange, at de mest succesfulde bagspil er fra 23- og 22-punkterne. Derved opnås gode muligheder for skud i
tiltrækkelig god tid. Man vinder oftere på et tidligt skud end på et senere skud. Vigtigt for et succesbagspil
er endvidere, at holdepunkterne står tæt på hinanden. Her tænkes der på 22+23, 22+24, 21+23 og 23+24 punkter, mens
21+24 punktet giver et dårligt bagspil. Det skal nævnes, at man sagtens kan spille bagspil med mere end to
holdepunkter i modstanderens i hjemland. De er dog sjældne.
|
|
|
|
|
|
|
