DM 2019

Skrevet: 01-07-2019 13:37, af:
3772 Sanne Birch
Redigeret: 09-07-2019 11:19, af:
2402 SGM Karsten Bredahl

16. og 17. november 2019 - Et sted i storkøbenhavn

Indskud
800 kr senest onsdag d. 13. november (DBgFs bank, reg: 1551, konto: 2919265)
Angiv navn og medlemsnummer for at validere indbetalingen

Format - Dobbelt elimination & cup
Lørdag anvendes double elimination over 5-6 runder (alle er sikret 2 kampe)
Søndag: Cup (for spillere med 0-1 nederlag)
Begge dage anvendes seedning til match-up i samtlige runder

UR er obligatorisk (medbring gerne eget ur)
DBgFs standard ur-regler anvendes (2 min. pr. matchpoints, 12 sekunders delay)

Bafflebox
Option

Hvem kan deltage?
Alle DBgF medlemmer, som har dansk pas og/eller er bosiddende i Danmark kan deltage i DM 2019.  

Program
Lørdag (op til 75 deltagere)
10:00: Runde 1 (11 Point)
12:30: Runde 2 (11 Point)
15:00: Runde 3 (11 Point)
17:30: Runde 4 (11 Point)
21:00: Runde 5 (11 Point)

Lørdag (over 75 deltagere)
10:00: Runde 1 (9 point)
12:00: Runde 2 (9 point)
14:00: Runde 3 (9 point)
16:00: Runde 4 (9 point)
18:00: Runde 5 (9 point)
21:00: Runde 6 (9 point)

Søndag:
10:00: Cup sidste 16 (13 Point)
13:00: Cup sidste 8 (13 Point)
16:00: Semi Finale (13 Point)
20:00: Finale (13 Point)
Præmieoverrækkelse efterfølgende

Præmiefordeling
Cup-spillerne vil alle modtage en pengepræmie (opslag postes på dag2)

Added
Alle som har tilmeldt sig og betalt pr. 1/9 2019 kan deltage i en free-roll om en entry – der er livepræference, men kampe må afvikles online hvis match-up er mellem en spiller fra øst/vest Danmark.
Følgende områder er tildelt 400 kr. til afvikling af satellit – Jylland, Fyn, Midtsjælland og København. Der skal ansøges om satellitten.

Seedning (uddybende forklaring)
Spillernes rating pr 14.11.2019 udløser et seednings-nummer, som anvendes under hele turneringen.

@ lørdag (dobb.elimination) Byes gives nedefra (lavest-seedede spiller), og man kan ikke modtage 2 byes i samme turnering, hvis der er spillere, som ikke har modtaget en bye endnu. Byes kan ikke fravælges aktivt.
Seed_1 møder laveste med samme antal sejre. Der tages hensyn til at man ikke møder samme modstander to gange, så længe det er muligt. Byes gives nedefra.

@ søndag (cup) Spillerne matches igen efter seednings-nummer.
Byes til højest seedede spiller med flest sejre fra lørdagens indledende runde.
Har man fået en bye lørdag kan man ikke også modtage en søndag.

Diverse:
  • Matchlængder er vejledende og kan justeres afhængig af deltagerantal og tiden
  • Registrering er 15 procent af indskuddet og dækker pokaler, turneringsledere og spillelokaler
  • Antal runder om lørdagen afhænger af antal deltagere
  • Der spilles ned til højst 16 spillere
  • Side-event ”DM i speedgammon” afvikles søndag kl. 12

Turneringsleder
Sanne Birch & Karsten Bredahl
Skrevet: 02-07-2019 19:14, af:
1854 Torben Rotvig
Hej Sanne & Karsten.

Har jeg fortsået det korrekt, at for at man kan deltage i den 400 kr addede satellit i f.eks Jylland, så skal man have betalt deltager indskuddet på 800,- kr for at deltage i denne lykkeridder satellit ?

Jeg ved godt, at det står meget tydeligt i indbydelsen, men jeg vil bare være 100% sikker. Normalt plejer man som lykkeridder jo ikke at være bundet af, at man på forhånd har betalt og forpligtet sig til at deltage, hvis man f.eks. mod alle forventninger og alle odds ikke skulle vinde denne satellit.....:)

mvh 

Torben Rotvig
Svaret: 02-07-2019 20:01, af:
3772 Sanne Birch
Hej Torben

Der er to slags satellitter man kan deltage i.

1 - Free-roll'en - den er for alle som har betalt inden 1. september og helt gratis - vinder man den, får man naturligvis de indbetalte 800 kr retur. Vi forventer naturligvis at alle som indbetaler inden 1. september reelt har planer om at deltage i DM.

2 - Område-bestemte satellitter som har fået added 400 kr. Disse kan man deltage i selvom man ikke har indbetalt indskuddet til DM på 800 kr. dog skal man betale det som satellitten koster. Det er TL/klubben som fastsætter format og indskud (i samarbejde med os) Her har lykkeridderne, som du kalder dem, rig mulighed for at vinde en plads billigt.

Vi vælger at give en ekstra mulighed for at vinde en gratis plads til de deltagere som tidligt betaler og dermed melder ud, at de er inde i kampen om titlen som Danmarksmester 2019.

Jeg håber dette var svar nok og ellers så skriver du bare igen
Svaret: 07-08-2019 23:42, af:
3381 Rasmus Bülow
Hvornår bliver freeroolen afviklet?
Svaret: 08-08-2019 15:53, af:
3772 Sanne Birch
Hej Rasmus
Planen er at den afvikles løbende i perioden fra 1. september til 1. november. Så er der x antal uger til afvikling af hver runde afhængigt af deltagerantal.

/sanne
Skrevet: 02-07-2019 21:55, af:
7408 IM Martin Jensen
Hej TU

Det lyder spændende. Jeg har lige et par afklarende spørgsmål. 

Jeg går ud fra, at seedning er baseret på rating? Forstår jeg det korrekt, at rating seedning går forud for antal sejre om lørdagen, når der tildeles byes om søndagen?

Hvad er årsagen til, at I afviger fra de officielle regler i en så vigtig turnering som DM?
Svaret: 03-07-2019 00:15, af:
2402 SGM Karsten Bredahl
Redigeret: 03-07-2019 13:28, af:
2402 SGM Karsten Bredahl
Nej du forstår det ikke ret. 
Byes gives efter points og dernæst seedning (EDIT: men ikke til spillere, som allerede har nydt en bye i turneringen).
Dermed kan jeg afvise, at vi afviger fra noget som helst. 

Svaret: 03-07-2019 14:59, af:
7408 IM Martin Jensen
Tak for svar.

Spørgsmålet omkring afvigelse gik på den alternative bafflebox-regel. Det burde jeg selvfølgelig have skrevet. Beklager.
Svaret: 03-07-2019 15:42, af:
3772 Sanne Birch
Hej Martin

Tak for præciseringen - så er vi også med på hvad du taler om.

Formuleringen var ønsketænkning fra TLs side. Vi følger naturligvis reglerne og ændrer til option
Skrevet: 06-07-2019 19:30, af:
6472 IM Taus Bøytler
Jeg havde personligt aldrig hørt om en backgammonhare før DM 2018. Hvordan er idéen opstået? Er det et koncept, der bliver brugt i udenlandske turneringer, som for eksempel nationale mesterskaber? 

Jeg er i øvrigt ikke selv fan af backgammonharen, da jeg synes, der er nogle åbenlyse udfordringer. Man kan for eksempel med rette spørge, om harens motivation for at yde en toppræstation vil være den samme, uanset om haren møder en ærkerival eller en klubkammerat. 

Og så er det i min optik direkte ucharmerende at indsætte en hare, hvis eneste motivation er at ødelægge andres muligheder for at vinde turneringen. Det ville en gentleman aldrig gøre. Og står der ikke i vores vedtægter, at backgammon er en gentlemansport? 

Jeg er klar over, at det er en vanvittig fordel for feltets ringeste spiller at modtage en bye. Alligevel vil jeg til hver en tid foretrække, at der uddeles en bye, hvis alternativet er at indsætte en hare. 
Skrevet: 09-07-2019 11:17, af:
2402 SGM Karsten Bredahl
Redigeret: 09-07-2019 11:42, af:
2402 SGM Karsten Bredahl
DM-udvalget (Sanne og jeg) har lyttet og fjerner haren! 
Vi søger en greyhound i stedet. 

PS; Invitationen øverst er tilrettet - nu uden nogle dyr overhovedet. Men for en god ordens skyld har jeg oprettet en meningsmåling i begivenheden på Facebook for lige at se, om det meningen fra en lille men synlig skare eller om det er den generelle holdning (hvilket lyder sandsynligt).


Skrevet: 15-07-2019 16:05, af:
3772 Sanne Birch
Redigeret: 15-08-2019 19:41, af:
3772 Sanne Birch
Tilmeldte til DM:

15239 Jonas Moehrdel
8310 Jesper Meisner