Nyheder

Årets spiller 2023

17-01-2024

Kære DBgF'ere

234 resultater er tildelt via TU i 2023. Vi ved, I elsker data, så det skulle lige med her i rette forum. 😇

Vi skal også finde frem til Årets Spiller, og i 2023 anvendes igen modellen med afstemning.
Præcis som i afstemning omkring Årets Hæderspris, så vil der også her finde en lille præmie vej via lodtrækning til én af de personer, som har valgt at sende en mail ind med en stemme på deres kandidat.

Du styrer selv, hvordan du vil prioritere dine afgivne stemmer, men du bedes tage stilling til alle 4 i ordnet rækkefølge.

Kopier evt. denne tekst og send i en mail til bestyrelsen@dbgf.dk sammen med dit eget DBgF-nr (for tjek af kontingent).

Min 'årets spiller' er:
#2:
#3: 
#4: 

Deadline for afstemning:
Alle placeringer udløser points, og et endeligt regnskab vil blive opgjort pr. 1. marts (fredag før HT-afslutning).
Der er garanti for et lækkert excel-ark ;-)

De nominerede er i random order (intet i verden er random, så der anvendes DBgF-nr her 😁)

  • 9 Christian Munk-Christensen (Team Casino Munkebjerg)
    • Dansk mester 2023 (68 deltagere)
    • Super Grand Master
    •  
  • 866 Peter Jes Thomsen (KBgK)
    • Vinder af Nordic Open 2023 (103 deltagere)
    • Semifinale Sommercup (øst)
    •  
  • 2227 Anders Nielander (DBPS)
    • Vinder den internationale Dubai-turnering, Oasis International Bakgammon Cup (169 deltagere)
    •  
  • 6791 Benjamin Lund (Røde Stjerne 2.0)
    • Danmarksmester for hold sammen med Røde Stjerne 2.0
    • Vinder af Sommercup (øst) i et felt med 64 skrappe spillere og et ekstra krydderi er, at han var forsvarende mester
    • Vinder af Superjackpot Munkebjerg Open
    • BMAB G2 (PR <3.50 over 300 TMP)

Alle ovenstående 4 spillere har modtaget en mesterskabsnorm for deres turneringssejre i 2023.

Af øvrige interessante data kan nævnes, at disse 21 turneringer har udløst resultater i 2023 til 38 danske vindere (m.fl.).

BG Halvmarathon
Copenhagen Christmas Tournament
DM (Danish Championships)
DM damer
DM Hold
DM Mix Doubles
Gentofte Open
Hampen Open
Milestone 1
Milestone 3
Munkebjerg Open
Nordic Open
Nytårsgammon i Ringe
Oasis International Bakgammon Cup (169)
Odense Open
Pokalturnering hold
Sommercup (Øst)
Svendborg Open
Toto Cup
ÅFM - Åbne Fynske Doubles
Årets Tøsedreng

 

På vegne af bestyrelsen
Karsten Bredahl

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund